Greed.dk - Inspiration til iværksættere og selvstændige
wordpress plugin installation guide

WordPress Plugin: Sådan installerer du et plugin på din hjemmeside

WordPress plugin. Hvis du har – eller overvejer at få – en WordPress hjemmeside, så er du nok allerede stødt på begrebet “plugin”. Her får du en omfattende guide til, hvordan du installerer et (måske dit første) plugin.

(Links til OptinMonster og WP Rocket er annoncelinks).

WordPress Plugins er “hemmeligheden” bag WordPress, der kører omkring 25-30% af alle hjemmesider i hele verden. Det er gratis og blandt andet derfor et oplagt valg til de fleste små og mellemstore virksomheder.

Og plugins er noget af det, der har gjort WordPress til verdens mest udbredte CMS-system.

Men når du har installeret WordPress på din hjemmeside, så er der kun de mest nødvendige plugins installeret.

Højest sandsynligt bliver du på et tidspunkt nødt til at installere nogle plugins selv.

Af populære plugins kan nævnes:

Der findes naturligvis mange andre plugins alt efter, hvilken funktion du ønsker. Det er stort set kun din fantasi, der sætter grænsen.

Her på greed.dk har vi f.eks. 21 aktive plugins.

Der findes 2 typer af WordPress plugins

Som udgangspunkt findes der to forskellige slags plugin.

  1. Plugins der findes til gratis download på wordpress.org/plugins.
  2. Plugins du skal betale for at få fingrene i – også kaldet premium plugins.

Og så er det de plugins, du kan downloade gratis, men hvor du skal betale for premium-udgaven. Dem findes der tonsvis af og det er helt normalt.

Sådan installerer du et gratis WordPress plugin

Hvis det plugin, du ønsker at installere, er gratis, så er der ret stor sandsynlighed for, at det allerede findes i databasen hos WordPress.

Og det gør det utroligt nemt at installere.

Du skal bare logge ind på din WordPress sides admin-del. Det sker typisk via dinhjemmesidesnavn.dk/wp-admin.

Derefter gør du følgende:

Find menupunktet Plugins og derefter Tilføj nyt.

tilføj plugin

Derefter kan du skrive i søgefelter, hvad du gerne vil installere.

søg efter wordpress plugin

Skriv f.eks. W3 Total Cache og derefter skal du blot klikke på Installér nu.

installér wordpress plugin

That’s it.

Mere er der faktisk ikke i det.

Og det bliver sådan set ikke meget sværere, selvom du skal installere et premium (betalings) plugin manuelt.

Sådan installerer du et premium WordPress plugin

Når du skal installere et premium plugin, så er arbejdsgangen en lille smule anderledes. Men ikke sværere som så.

Du skal igen starte med at klikke på Plugins og derefter Tilføj nyt.

tilføj plugin

Men i stedet for at søge på efter et plugin, skal du nå trykke på Upload plugin.

søg efter wordpress plugin

Derefter skal du trykke på knappen Vælg fil og så finde den zip-fil, du fik, da du købte din premium plugin. Og så trykke på Installer nu – du kan trykke på knappen, når du har valgt din fil fra din computer.

installér wordpress plugin

Tilbage er der kun at aktivere dit plugin og så kan du begynde at bruge det.

Det bliver næsten ikke nemmere.

Har du spørgsmål til installering af et plugin i WordPress, så smid en kommentar herunder og vi vil prøve at svare, så godt vi kan. ♥

Michael Bang

2 kommentarer

  • Hej
    Først vil jeg sige hvor er det dejligt med den hjælp du yder

    jeg har installeret WooCommerce Wholesale Prices Premium men hver gang jeg aktivere det så forsvinder alle billeder på min mobil udgave af min hjemmeside ved du hvad fejlen kan være vil sige jeg er ret ny på dette område

    • Hej Flemming,

      Uh, der må jeg være dig svar skyldig. Men… Det er formenligt to plugins, der ikke er kompatible med hinanden. Det du kan gøre er, at slukke for hver eneste plugin – ét efter ét – mens du stadig har aktiveret Wholesale Price Premium. Og så på den måde finde frem til, hvilket plugin der får din side til at fejle.

      Håber det var bare en lille hjælp. 🙂