En unik gastronomisk oplevelse
Nu har du muligheden for at få det bedste af Argentina.
Fuego og Asador inviterer i samarbejde med Greed.dk indenfor til
6 udsøgte, argentinske retter til en helt enestående pris.
Så, kom du ikke af sted på vinterferie - eller har du bare lyst
lidt et strejf af den sydlandske varme - så er dette en oplagt
mulighed.
Menuen kan som noget helt særligt benyttes på både FUEGO og
ASADOR.
Menuen kan kun bestilles denne uge på Greed.dk, men kan nydes
helt frem til 10. marts 2012.
Se nærmere nedenfor under 'det praktiske'.
Artikel af journalist Søren Barnak
Fuego
Det argentinske brødrepar Elio og Mariano Zardini åbnede for snart
ti år siden den første argentinske restaurant i København. I dag er
restauranten ejet og drevet af Juan Alvarez og Elianna Marquez, og
dengang, som nu, var ambitionen, at håndhæve ældgamle traditioner
og servere store saftige steaks fra kvæg, der har græsset på den
vidtstrakte argentinske pampas.
Fuego har dybe rødder i Argentina og ligesom det smukke
argentinske landskab har en dragende effekt på alverdens turister
med hang til store naturoplevelser, så har Fuego på samme måde vist
sig at have en tilsvarende dragende effekt på folk, der sætter pris
på store veltilberedte argentinske bøffer. Fuego er, ligesom
Argentina siges at være det, en uudtømmelig kilde til store
oplevelser, og for Fuego har det bl.a. udmøntet sig i en fornem
placering på Tripadvisor, hvor 69 anmeldelser har sendt
restauranten op på førstepladsen over mest anmelderroste steder i
København.
Eat, drink and dance
I Holbergsgade bagved Det Kgl. Teater byder Fuego indenfor i
hyggelige, varme omgivelser. Fuego betyder ild på spansk og
navnet på den moderne argentinske restaurant refererer til den
sydlige del af Patagonien (Ildlandet), hvor ejerne oprindeligt
kommer fra.
Fuego hører til blandt Københavns high end restauranter, og der er
langt fra den samme gauchos stemning, eller pampas cowboys om man
vil, over stedet som på søsterrestauranten Asador på
Christianshavn.
I restauranten knitrer ilden i den åbne pejs, og i baren og den
tilstødende lounge kan gæsterne nyde en drink både før og efter
middagen, mens de lader sig forføre af blide argentinske
tangorytmer, der strømmer ud i lokalet. I weekenderne forvandles
Fuego til en loungeclub under mottoet 'eat, drink and dance'. Når
middagen er slut serverer Fuego nogle af byens bedste drinks
akkompagneret af latinske sambarytmer.
Angus og kraftige vine
Fuego er kendt for sit internationale gourmetkøkken med dybe
rødder i argentinsk madkultur. Argentinerne er det mest
oksekødspisende folk i verden. Det siges at de spiser oksekød
morgen, middag og aften, og i gennemsnit bliver det årligt til 68
kg pr. person. Det er især racen Aberdeen Angus, som opdrættes til
produktion af det fine kød - måske det bedste i verden.
Og det er også dette kød, som er på menukortet hos Fuego.
Grillet mør oksemørbrad med en confit af løg og svampe og dertil en
delikat rødvinssauce er en ægte Fuego-klassiker. Foretrækker man i
stedet ribeye eller entrecote er det naturligvis også på
kortet.
Men Angus filet af fineste kvalitet serveret direkte fra grillen
er dog langt fra det eneste som Fuego har på kortet. Argentina er
nemlig et multikulturelt samfund, hvor forskellige
befolkningsgrupper gennem tiden har sat deres præg på det
argentinske køkken. Det ses også på Fuegos menukort, hvor
argentinernes svar på tapas, de små pastries med forskellig fyld af
eksempelvis tun eller spinat og fetaost er en uimodståelig
fristelse.
Gode bøffer kræver gode argentinske rødvine fyldt med varm frugt
og en kraftig fadlagring. Og Fuego har da også et særdeles
mangfoldigt vinkort med et spændende udvalg fra nogle af de bedste
vindistrikter i Argentina. Der er helt sikkert noget for enhver
smag og til dem der søger en mere international vin, så er vinene
fra Weinert et godt bud. De har deres egen stil, og er som regel
lidt mere delikate og komplekse i smagen end vinene fra de øvrige
områder.
Velkommen indenfor!
Det praktiske
Menuen indbefatter:
6 unikke retter fordelt over 4 serveringer.
Anvendelse:
Menuen kan anvendes alle dagene på enten Fuego eller Asador i et
af følgende seats: 17.30 eller 20.00.
Bord skal resveres per e-mail eller telefon til enten Fuego
eller Asador afhængigt af, hvilken af restauranterne man ønsker at
benytte menuen på. Husk, at oplyse ønsket seat samt Greed
ordrenummer.
Menuen kan benyttes helt frem til 10. marts 2012.
Fuego
Holbergsgade 14
1057 København
Tel. 3313 1171
www.fuego.dk
/
Asador
Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K
Tel. 3254 5408
mail. info@asador.dk
Web. www.asador.dk
Velbekomme!